Udstillingsåbning: MIG & MIN JULEBY

Lørdag den 25. november 2023 kl. 13.00 på Museum Østjylland

  • Kategori Udstillinger
  • Målgruppe For børn
  • Pris Gratis

Kom til åbningen af en hyggelig juleudstilling for børn og deres voksne.

Det bliver ren julemagi, når julelysene tændes i museets børneudstilling MIG & MIN JULEBY. Og hvem ved, måske kommer selveste julemanden forbi?

Det bliver en festlig og julet udstillingsåbning, hvor vi lukker op for kagedåserne med julebag og lader propperne springe på de nisserøde sodavand.

Udstillingen er for børn i alderen 2-8 år og deres familier. Udstillingen er lavet i samarbejde med gæve og kloge børnehavebørn – med lidt hjælp fra de voksne.

Det er gratis at deltage i åbningen af juleudstillingen.

Juleudstillingen åbnes af borgmester i Randers Kommune, Torben Hansen, og 14 børn fra Børnehaven Dragonvej.

Tid: Lørdag den 25. november 2023 kl. 13.00

Sted: Museum Østjylland. Stemannsgade 2, 8900 Randers C