Julejazz på Hotel Randers

Onsdag den 13. december, torsdag den 14. december og fredag den 15. december 2023 kl. 18.30

  • Målgruppe For voksne
  • Kategori Koncerter

Jul på Hotel Randers er lig med julejazz! Kom til storladne jazzoplevelser i hotellets julepyntede lokaler.

Julejazzen med julebuffet er en gammel tradition på Hotel Randers, som i sin tid startede med ØM/Østjysk Musikforsyning. Konceptet blev videreudviklet, og der har de sidste mange år været forskellige solister og orkestre, som har spredt hygge og musikalske oplevelser for fuldt hus hver gang.

I 2023 er der igen julejazz tre dage i streg. I år kan du opleve Heine Hots julekapel bestående af:

  • Nikolai Bøgelund (trombone)
  • Rasmus Bøgelund (trompet)
  • Finn Odderskov (sax og klarinet)
  • Jens Nørholm (piano)
  • Jesper Carlsen (bas)
  • Heine Hot Poulsen (trommer).

Før bandet går på scenen, er der en kæmpe buffet, der blandt andet består af:

  • Christiansøpigens sild med karrysalat
  • Røde sild med løg og kapers
  • Mathisens hjemmestegte sild med grov sennep
  • Gravad laks med rævesauce
  • Krebsesalat med fennikel og agurk
  • Økologiske æg fra Rixgaarden og håndpillede rejer med citronmayo
  • Fiskefilet med grov remoulade og grillet citron
  • Surdejsbrød, rugbrød og smør.

Pris: 375 kr. Prisen inkluderer entré, kaffe og en stor julebuffet

Tid: Onsdag den 13. december, torsdag den 14. december og fredag den 15. december 2023 kl. 18.30

Sted: Hotel Randers, Torvegade 11, 8900 Randers C