- Kategori Forestillinger/Film
- Målgruppe For børn
På den gamle fabrik tænker man ikke ud af boksen. Her udfører alle bare deres arbejde – dag ud og dag ind. Og selvom julen nærmer sig, er alt, som det altid har været: kedeligt! Men så flytter Gnisten ind.
Måske er Gnisten en nisse. Måske er det en trold. I hvert fald har det lille væsen en ganske særlig evne til at gøre drømme til virkelighed.
I et klovnet og kærligt univers fyldt med skøre og skønne eksistenser kan publikum i alle aldre grine, gyse og nynne med på forestillingens herlige sange. I årets store juleforestilling sørger fire skuespillere, en musiker og en dukkefører for, at ingen forlader teatret uden at have fundet Gnisten.
Forestillingen er for børn på 5 år og opefter.
Varighed: 60 minutter uden pause
Pris: 90 kr.
Tid: Fra lørdag den 2. til fredag den 22. december 2023
Sted: Randers Teater, Mariagervej 10, 8900 Randers C