Julemandens historie – Mandagscafé med Ældre Sagen

Mandag den 27. november 2023 kl. 13.30-15.30 i Rotaryhuset

  • Målgruppe For voksne
  • Kategori Øvrige

Cand.mag. i religionsvidenskab og engelsk Allan Skovsgaard Wien fortæller om julemandens historie, som er lang og er et meget interessant billede på, hvordan myter og historiske hændelser kan indvæve sig i hinanden.

Den historiske baggrund for julemanden finder vi i en biskop ved navn Nikolaus, der levede i slutningen af 200-tallet og begyndelsen af 300-tallet i Lykien (nu Tyrkiet) ved Myrna (nu Demre). Han hjalp især børn og søfolk ud af nød og blev derfor deres særlige helgen.

Myterne om julemanden er dog et vældigt billedtæppe af indvævede mønstre, og i moderne tid kender vi ham bedst i den skikkelse, Coca Cola gav ham i en illustration til deres julereklame fra 1931. Disse ganske forskelligartede elementer i julemandens historie vil i foredraget blive foldet ud og forklaret.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig arrangementet på Ældre Sagens hjemmeside.

Du kan også tilmelde dig på Ældre Sagens kontor, Odinsgade 14A, 8900 Randers C, mandag mellem kl. 15.00 og 17.00 og torsdag mellem kl. 10.00 og 12.00.

Pris: 30 kr. for medlemmer af Ældre Sagen. 50 kr. for ikke-medlemmer.

Tid: Mandag den 27. november 2023 kl. 13.30-15.30

Sted: Rotaryhuset, Odinsgade 14A (i gården ved Borgerservice), 8900 Randers C