Åbning af juleudstilling og julemarked på GAIA

Lørdag den 18. november 2023 10.00-15.00 på GAIA Museum Outsider Art

  • Målgruppe For alle
  • Kategori Shopping, Udstillinger og Øvrige

Kom til åbningen af GAIA Museums traditionsrige julemarked og GAIA Akademis sjove juleudstilling lørdag den 18. november fra kl. 10.00.

I år er temaet "GAIA Juleby". GAIA arbejder på at lave den mest fantastiske, farverige, finurlige, fleksible, forunderlige og fantasifulde juleby. Der går rygter om et "blinkende snevejr", som kan sige lyde.

Du er hjerteligt velkommen både i caféen og i juleudstillingerne ved butikken og på GAIA Akademi. Du kan også besøge værkstederne GAIA Grafisk, GAIA Design og Rammeværkstedet på husets 1. og 3. sal, hvor der også er pyntet op til årets julefest.

Der er original håndlavet julepynt fra de kreative værksteder, utraditionelle kunstværker og julekort og kunsthåndværk, som man ikke finder mage til andre steder.

Der er der også forskellige aktiviteter, du kan deltage i.

I Café GAIA Papaya spiller Harbo & Sand fra deres store repertoire af juleblues, jazz og folk. Deres filosofi er, at "musikken skal have personlighed og sjæl".

Caféen byder på sprøde croissanter med hønsesalat eller rejesalat, og du kan også købe lune æbleskiver og gløgg.

Der er fri entré.

Tid: Lørdag den 18. november 2023 10.00-15.00

Sted: GAIA Museum Outsider Art, Lene Bredahls Gade 10, 8900 Randers C