Nissejagt på Nordre Fælled

Onsdag den 13. december 2023 kl. 15.00 til onsdag den 3. januar 2024

  • Målgruppe For børn
  • Kategori Spil/leg og Den sidste uge op til jul
  • Pris Gratis

Tag hele familien med på en magisk tur på Nordre Fælled og vær med til at finde de skjulte nisser. Langs stien er der i starten af december dukket en masse nisser op, og vi har brug for din hjælp til at finde dem alle. Deltag i nissejagten og vær med i lodtrækningen om gavekort til Føtex, Netto og Bilka.

Sådan deltager du:

  • Gå en tur på Nordre Fælled og hold øje med de søde nisser.
  • Tag et godt billede af nisserne, når du finder dem.
  • Del dine billeder i kommentarsporet på dette Facebookopslag og #NissejagtNordbyen.

Så snør vandreskoene og lad julestemningen brede sig. Ruten er på ca. 2,8 km, hvis du følger stien, som er angivet på kortet nedenfor.

Nissejagten fortsætter til 3. januar, hvorefter vinderne bliver fundet og kontaktet via Facebook.

Bysekretariatet og Randers Kommune står bag nissejagten på Nordre Fælled.

Tid: Onsdag den 13. december 2023 kl. 15.00 til onsdag den 3. januar 2024

Sted: Nordre Fælled, 8930 Randers NØ

Kort med ruten til nissejagt på Nordre Fælled. Følg de røde prikker og find alle nisserne.