Oplev dejlig julehygge på det årlige julemarked på Fussingø Slot lørdag den 26. og søndag den 27. november.
Julestemningen bliver sat i gang med salgsboder med fine juleting og pynt til hjemmet, kager, brød, slik og chokolade.
Der vil selvfølgelig også være en flot bod med juledekorationer, kranse og andet grønt.
Du kan også få gode idéer til julegaveindkøbene, f.eks. trædrejearbejde og keramik.
Der er dejlig julehygge i caféen, hvor du kan købe gløgg og æbleskiver.
Julemarkedet er meget børnevenligt. Der er hygge og oplæsning i klipperummet og en lille konkurrence for børnene.
Der vil desuden være juletombola med flotte gevinster. Nogle af gevinsterne er hjemmelavede fra vores medhjælperflok, mens andre er skænket af egnens erhvervsdrivende.
Korsangere vil begge dage sørge for, at vi kommer i den bedste julestemning:
- Lørdag den 26. november kl. 13.00 synger børnekoret Pixinotes fra Randers Musikskole.
- Søndag den 27. november kl. 12.30 synger voksenkoret Tune It.
Pris: 30 kr. for entré
Tid: Lørdag den 26. og søndag den 27. november 2022 kl. 10.00-16.00
Sted: Fussingø Slot, Vasevej 9, 8920 Randers NV