Juledage på Cold Hand Winery

Lørdag den 18. december – torsdag den 23. december 2021 kl. 12.00-17.00

Cold Hand Winery går ikke ned på julehygge, lækker gastronomi, juleindkøb og dejlig vin. I ugen op til jul kan du besøge en toptunet gårdbutik og julecafé med lækre hjemmelavede juleburgers, vafler, Cold Hand-gløgg, smagning af vin mv. – alt sammen pakket ind i en dejlig varm julestemning med hygge og store smagsoplevelser.

Gårdbutikken

I gårdbutikken kan du finde alle vineriets vine, gavekurve, delikatesser og inspiration til julens vine. Vineriets butik vil i disse dage have et udvidet sortiment med alverdens lækkerier fra dygtige madhåndværkere, f.eks. charcuterie, kirsebærsauce, sylt, ost, chokolade, julebag, most, flødeboller a la Cold Hand mv.

På grund af COVID-19 skal du bære mundbind eller visir i gårdbutikken.

Julecafé

I julecaféen kan du købe:

  • Juleburgers med pulled and, rødkål, flæskesvær og hjemmebagt bolle
  • Hjemmelavede vafler med kirsebærsylt og flødeskum
  • Gløgg a la Cold Hand Winery
  • Varm chokolade og kaffe
  • Vineriets vin
  • Brunch (lørdag den 18. og søndag den 19. december kl. 09.30 - skal forudbestilles)

På grund af COVID-19 skal du fremvise coronapas i julecafeén og bære mundbind eller visir, når du ikke sidder ved et bord.