Jul på Cold Hand Winery

Lørdag den 3., 10. og 17. december kl. 11.00-16.00

Cold Hand Winery slår porten op for julemarked og gastronomisk julehygge.

Gården er smukt pyntet med gran, lys og knitrende ildfade, og alle vineriets prisvindende vine står klar til at forkæle gæsternes smagsløg.

Det bliver tre fantastiske lørdage med lækker gastronomi, julehandel og dejlig vin. Alt pakket ind i en varm julestemning med hygge og store smagsoplevelser i centrum.

Tid: Lørdag den 3., 10. og 17. december kl. 11.00-16.00

Sted: Cold Hand Winery, Haversmosevej 21, 8920 Randers NV

Julemarked

Køb alverdens specialvarer og lækkerier til julen fra de dygtigste producenter og madhåndværkere. Du kan blandt andet købe charcuteri, kirsebærsauce, sylt, ost, laks, chokolade, julebag, marmelader, most, kaffe og flødeboller.

Julegastronomi

I julecaféen kan du spise julede lækkerier:

  • Julehotdogs
  • Verdens bedste ostemad
  • Hjemmelavede vafler med kirsebærsylt og skum
  • Gløgg a la Cold Hand Winery
  • Varm chokolade
  • Vineriets vin
  • Kaffe/te.

Smagning af vineriets vin

I den smukke produktionshal kan du smage vineriets vin. Duftende egefade og varme julelys vil skabe en rar julestemning i produktionshallen.

Gårdbutikken

I gårdbutikken finder du alle vineriets vine, gavekurve og inspiration til julen. Her kan du købe julegaven, mandelgaven, værtsgaven og vinene, du skal nyde til risalamanden og juleknaset.

Brunch

Inden julemarkedet åbner, kan du nyde en dejlig brunchbuffet med et julet tvist. Brunchbuffeten inkluderer et glas bobler, et glas vin, safter samt kaffe/te.

Brunchbuffeten serveres alle tre lørdage op til jul kl. 09.00.

Brunchbuffeten skal forudbestilles på Cold Hand Winerys hjemmeside.