Fredag d. 11. december holdes der Christmas Night i Randers City. Til Christmas Night vil byen emme af julestemning med julegavefyldte butikker, magiske julelys, smukke juletræer og ikke mindst musikalsk stemning.
Butikkerne står klar med inspiration til julegaverne, når vi inviterer til shopping helt frem til kl. 20.00.
Du kan tage en tur med julehestevognen rundt i byens gader.
Måske ser du de frække og sjove spraglenisser, som er ude på ballade, laver sjov med børnene og fortæller hyggelige historier i denne dejlige juletid.
Julemanden og Julemor kan selvfølgelig også opleves på sikker afstand denne aften.
Ingen jul uden tonerne af kendte julesange – derfor sørger Jingle Bells for den musikalske stemning. De kan opleves i hele byen, da de bevæger sig rundt i gaderne.
Alle forholdsregler i forhold til corona overholdes naturligvis. Husk mundbind, når du besøger butikkerne.
Program
Kl. 14.00-21.00: Julehestevognen
Kl. 15.00-17.00: Jingle Bells
Kl. 15.30-17.30 og 18.30-20.00: Spraglenisserne
Kl. 15.30-19.30: Julemanden og Julemor