Julekoncert med Bryan Rice

Lørdag den 26. november 2022 kl. 18.00 på Underværket

Kom i julestemning med den altid fantastiske Bryan Rice, når han gæster Underværket med sin skønne sangstemme.

Bryan Rice er de seneste år blevet synonym med god, engelsksproget pop i international klasse. Hits som "No Promises", "Breathing", "Homeless Heart", "Can't say I'm sorry" m.fl. klinger velkendt hos mange danskere.

Til julekoncerten vil Bryan flette et musikalsk julehjerte af gamle salmer, moderne julesange og egen populære numre.

Julen har en stor plads i Bryan Rices hjerte, og glæden ved hjerternes tid strømmer ud af sangeren på den nærværende, positive og smagfulde måde, som vi efterhånden kender det fra hans mund.

Der er to forskellige typer billetter til koncerten:

  • Type 1: Siddende koncert i Storesal fra kl. 19.45 til 22.00
  • Type 2: Spisning i Café Kærligheden fra 18.00 til 19.45 og derefter siddende koncert i Storesal fra 20.00-22.00

Baren ved Storesal vil være åben 30 minutter før start og indtil 22.30.

Pris: 150 kr. for koncert (billettype 1) og 350 kr. for spisning og koncert (billettype 2)

Tid: Lørdag den 26. november 2022 kl. 18.00

Sted: Underværket, Stemannsgade 9C, 8900 Randers C