Julekalenderens Magiske Musik

Lørdag den 11. december 2021 kl. 10.00-11.00 på Randers Bibliotek

Hør den kendte julekalendermusik med Ninna Morsing og Camilla Overgaard.

I Danmark har vi en helt særlig tradition i den søde juletid. Hele december måned sidder vi nemlig klistret til TV-skærmen og kigger lige ind i hjertet af den danske julestemning - julekalenderen!

Gennem tiden har julekalendrene ikke blot beriget os med spændende historier, men i særdeleshed også med en masse fremragende musik.

Denne julekoncert vil tage dig med på en rejse gennem den musik, der i årtier har fyldt danskernes hjem med den helt særlige julestemning, der hører julekalendre til. Det bliver en historisk rejse, pakket ind i al den bedste julekalendermusik fra "Kender du Decembervej?" med Magnus Tagmus til "Tinkas Juleeventyr".

Musikerne Ninna Morsing og Camilla Overgaard vil med hver deres speciale indenfor percussion, klaver, guitar og sang give jer årets første julegave og garantere jer en magisk og medrivende julekoncert, som I aldrig har oplevet den før!

Koncerten er for børn fra 5 år.

Det er gratis at deltage, men du skal bestille billet. Du kan bestille billet fra lørdag den 27. november kl. 10.00.

Tid: Lørdag den 11. december 2021 kl. 10.00-11.00

Sted: Randers Bibliotek, Stemannsgade 2, 8900 Randers C