Julejazz på Hotel Randers

Onsdag den 14. december, torsdag den 15. december og fredag den 16. december 2022 kl. 18.30-23.30

Jule-silde-jazzen er en gammel tradition på Hotel Randers, som i sin tid startede med ØM/Østjysk Musikforsyning. Konceptet blev videreudviklet, og der har de sidste mange år været forskellige solister og orkestre, som har spredt hygge og musikalske oplevelser for fuldt hus hver gang.

I 2022 er det igen tre dage i streg, hvor kapelmester Heine Hot leverer en storswingende jazz- og julestemning med "Hots Julekapel", som består af de fire fantastiske og erfarne musikere Finn Odderskov (sax og klarinet), Ulrik Spang-Hanssen (klaver), Jesper Carlsen (bas) og Heine Hot Poulsen på trommer. De har alle sat deres helt eget præg på den danske jazzscene.

Udover musikerne er de to velkendte solister Nikolai Bøgelund på trombone og Rasmus Bøgelund på trompet med Hots Julekapel, når de gæster Hotel Randers.

Før bandet går på scenen, er der en kæmpe sildebuffet, som er udarbejdet helt specielt til arrangementet.

Pris: 349 kr. Prisen inkluderer entré og kæmpe sildebuffet ekskl. drikkevarer.

Tid: Onsdag den 14. december, torsdag den 15. december og fredag den 16. december 2022 kl. 18.30-23.30

Sted: Hotel Randers, Torvegade 11, 8900 Randers C