Aggerbæk swinger julen ind

Tirsdag den 7. december 2021 kl. 13.00 i Turbinen

Vi kender dem alle sammen, de gode gamle juleswingklassikkere. Fremført af Frank, Bing, Dean og alle de andre elskede croonere.

Til denne PLUS1-koncert i Turbinen får julestemningen et ekstra nøk i vejret, når Benjamin Aggerbæk crooner sig igennem et musikalsk julegavekatalog af stemningsfyldte julesange.

Det bliver som gløgg og æbleskiver for øregangene, når Benjamin hylder den amerikanske juleswingtradition i Turbinen.

Julemanden når det måske ikke, men Benjamin Aggerbæk is coming to town.

Pris: 170 kr. Denne er koncert er en PLUS1-koncert – det betyder, at en billet giver adgang for to personer.

Tid: Tirsdag den 7. december 2021 kl. 13.00

Sted: Turbinen, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C