Christmas Gospel m. Anders Blichfeldt

Lørdag d. 8. december kl. 20:00 i Ridehuset på Værket

Skift julefreden ud med lidt juleballade sammen med Anders Blichfeldt. Der er dømt rock ’n’ roll jul, når Big Fat Snake-forsangeren indtager Ridehuset med sit Christmas Gospel Show.

Med sig har han gospelgruppen The Andrews Sisters, der bl.a. tæller tidligere X-Factor-vinder Linda Andrews, og som en helt særlig gæst har Anders taget sin 16-årige datter Alma med på scenen.

Jønssons Fristelser under ledelse af Martin Jønsson står for lydsiden, der byder på blueset, rocket og gospelklingende julemusik til en højtidsfejring med fart over feltet.

Det er muligt at bestille den særlige Gospelbuffet inden koncerten, som består af stegt andebryst, glaseret skinke, æbler, rødkål, brunede og hvide kartofler, kraftig sky og julesalat med risalamande til dessert.