Opfyld et ønske på ønsketræet

17. november – 9. december i Randers Storcenter

Julen er glædernes tid. Glæden er at opfylde andres inderste ønsker – uanset om det er ens nærmeste eller hos et anonymt barn. Randers Storcenter introducerede i 2012 et ønsketræ, der tilgodeser børn i Kronjylland og på Djursland, som bl.a. er placeret uden for deres eget hjem og måske ikke er så heldigt stillede, som så mange andre børn.

Børnene har lavet en ønskeseddel, som hænger på vores ønsketræ fra d. 17. november. Træet står på Centertorvet midt i Randers Storcenter og er en del af årets juleudstilling. Træet er bl.a. pyntet med kuverter, hvori disse ønsker er gemt. Alle ønsker beløber sig til et maks. beløb på 200 kr.

Man kan tage kuverterne med sig fra d. 17. november. Tager man en pakke eller en kuvert væk fra træet, forpligter man sig til at opfylde ønsket som står derpå. Du skal købe gaven, som barnet ønsker sig, og aflevere den indpakket med ønskesedlen klistret på i Randers Storcenters infobod på centertorvet senest d. 9. december.

Randers Storcenter sørger for, at gaverne kommer til de rette børn inden jul, og at alle de involverede børn får deres ønske opfyldt.