Talentlinjens julevisning

Tirsdag den 14. december 2021 kl. 19.30 på Randers Teater

Talentlinjen på Randers Teater inviterer til julevisning tirsdag den 14. december kl. 19.30. Du kan kigge med, når Randers Teaters Talentlinjeelever præsenterer det skuespiller-arbejde, de har haft fokus på, fra de startede i september. Her kan du opleve holdets 10 elever i alderen 18-25 år, der præsenterer karakterer og dramatiske tekster i en åben prøve.

Talentlinjens underviser, skuespiller og instruktør Lars Dammark fortæller: "Det er en stor fornøjelse at arbejde med disse fantastisk nysgerrige og åbne unge mennesker på Talentlinjen, og igen i år præsenterer holdet en visning af deres arbejde inden juleferien. Samtidig vil jeg og de unge fortælle lidt om, hvordan vi arbejder med tilgangen til rollerne, og der vil være smagsprøver på finurlige, kærlige og poetiske teatertekster spillet af de 10 elever."

Visningen vil bestå af nogle af de tekster, Talentlinjen har arbejdet med igennem efteråret, her sat sammen til en collage af scenekunstneriske udtryk.

Visningen varer ca. en time og bagefter byder teatret på et glas gløgg og mulighed for at snakke med Talentlinjens elever.

Pris: Gratis, men du skal hente billetter på Randers Teaters hjemmeside.

Tid: Tirsdag den 14. december 2021 kl. 19.30

Sted: Talentsalen, Randers Teater, Mariagervej 10, 8900 Randers C