Et juleeventyr

Torsdag den 8. december 2022 kl. 19.30 på Underværket

Ole Sørensen er Ebenezer Scrooge i Teatret Møllens "Et juleeventyr".

Det er historien om Charles Dickens sure, gamle gnier, der kun lever for at tjene penge og hader julen for et godt ord. Hr. Scrooge bliver dog tvunget til at revurdere sit liv og sine valg i tilværelsen, da han natten til den 25. december pludselig står overfor et skæbnesvangert møde.

I Teatret Møllens version bliver staffagen barberet væk. Helt i romanens ånd bliver fortællingen til en intim oplevelse, hvor vi kommer ind under huden på Ebenezer Scrooge og dykker ned i forretningsmandens slørede livshistorie.

En eftertænksom og tankevækkende juleforestilling.

Du bør være mindst 15 år for at se forestillingen.

Pris: 80-160 kr.

Tid: Torsdag den 8. december 2022 kl. 19.30. Varighed: 60 minutter

Sted: Underværket, Stemannsgade 9 C, 8900 Randers C