Familien Jul & Nissehotellet

Fra den 11. november 2021 i Nordisk Film Biografer Randers

Julefilmen "Familien Jul & Nissehotellet" ("Familien Jul 3") er en ny film i rækken om nissen Pixy, hans ven Hugo og resten af familien.

Hugo på tolv år elsker stadig nisser, men bliver drillet af sine jævnaldrende, og han beslutter derfor at gå mod sine følelser og tvinge sig selv til at blive stor.

Men da familien er på juleferie, opdager han, at der bor nisser på hotellet. Hugo prøver at fortrænge det og kæmper en indre kamp for ikke at hjælpe nissepigen Sne, som har mistet sine nisseforældre og bor alene med sine søskende.

Sne vil hjem til nissernes land, men kan ikke få rensdyrene til at flyve, for hun har aldrig lært magi. Men spørgsmålet er, om Hugo lader sig overtale til endnu et nisseeventyr …

Vi har tidligere mødt Pixy og Hugo i "Familien Jul" og "Familien Jul - I nissernes land".

Du kan se en trailer for filmen på YouTube.

Sted: Nordisk Film Biografer Randers, Thors Bakke 2, 8900 Randers C