"Musikken fortæller historie" er en klassisk lytteklub for de 6-10-årige. Dagens tema den 8. december er "Musikken i julen".
Klassiske musikere fra Randers Kammerorkester og biblioteksmusikanten Peter Elmelund er gået sammen for at fortælle musikkens historie i børnehøjde gennem ord og toner.
Julen er en glædestid – og ofte med flot musik. Vi skal høre musik, som hører julen til, snakke om hvad det er, der specielt gør musik til julemusik, og så skal vi selvfølgelig synge nogle gode julesange.
Det er gratis at deltage i arrangementet, men du skal bestille billetter.
Tid: Torsdag den 8. december 2022 kl. 14.45-15.30
Sted: Randers Bibliotek, Stemannsgade 2, 8900 Randers C