Juleudstilling i Randers Storcenter

9. november – 16. december 2020 (lukket pr. 17. december pga. COVID-19)

På grund af corona-restriktioner holder Randers Storcenter delvist lukket fra torsdag d. 17. december og foreløbig til og med d. 3. januar 2021.

Julen starter i Randers Storcenter i uge 46. Kom og se den nye, flotte juleudstilling på Store Torv.

Årets juleudstilling er med mekaniske nisser og dyr, der holder af naturen og lever i harmoni med hinanden ude i skoven. Selv om der er lang tid til juleaften, er juleforberedelserne i gang, for selvfølgelig fejres julen også i den fortryllede skov.

I udstillingen finder du også "Den store eventyrlige Kronhjort" med det smukkeste julelys.

Hos julemanden finder du en magisk kane, du må sidde i og forstille dig, at du styrer hen over himlen.

Sammen med udstillingen finder ud også storcentrets populære ønsketræ, der tilgodeser børn i lokalområdet, som bl.a. er placeret uden for deres hjem i julen. Her kan du tage en af børnenes ønskesedler og opfylde et af deres ønsker.

Ved ønsketræet er der også mulighed for at tage et romantisk foto under de store smukke lyshjerter.

Du kan selvfølgelig også møde Julemanden på Store Torv alle weekender fra midten af november og frem til jul.