Julestue i Romalt Kultur- og Forsamlingshus

Lørdag d. 23. november 2019 kl. 10.00-16.00

Traditionen tro holder Romalt Kultur- og Forsamlingshus julestue. Julestuen er altid velbesøgt og oser af julehygge.

Der kan købes fine hjemmelavede juleting, som 20 standeholdere tilbyder gæsterne. Flere af standeholderne er fra lokalområdet Romalt.

Der er også mulighed for hestevognskørsel for børn fra kl. 11.00-16.00 - gratis.

Julemanden besøger huset, og der er som altid en spændende oplevelse for børnene.

Man kan købe friskbagte, hjemmelavede æbleskiver og hjemmelavet gløgg!

I julestuen er der en kæmpe tombola med en masse flotte gevinster. Så kom og køb lodder, støt huset og få fine gevinster med hjem.

Adresse: Romalt Boulevard 28 (Romalt Kultur- og Forsamlingshus deler bygning med Romalt Aktivitetshal)