Julemuseum for de allermindste

Tirsdag den 16. november 2021 kl. 09.00-11.30 på Museum Østjylland

Kom til en hyggelig juleformiddag med bemandede juleposter med aktiviteter, julestemning og nissejagt.

Årets juleudstilling ”Fra mig til dig - Gaver i 1.000 år” handler om noget så dejligt som gaver.

Vi har tilrettelagt dagen, så den passer lige præcis til museets allermindste gæster. Arrangementet henvender sig til vuggestuer, dagplejere og familier med børn i alderen 0-3 år.

I bestemmer selv, hvornår I kommer, og hvor længe I bliver.

Det er gratis at deltage i arrangementet, men tilmelding er nødvendig. Billetterne gives efter først-til-mølle-princippet.

Tid: Tirsdag den 16. november 2021 kl. 09.00-11.30

Sted: Museum Østjylland, Stemannsgade 2, 8900 Randers C