Lav alle tiders julegaver sammen med krea-voksne fra Kulturhuset. Du kan dekorere en bordskåner, flette et julehjerte, lave en nøglering og meget mere, når du besøger julemandens værksted.
Både Randers Bibliotek, Museum Østjylland og Randers Kunstmuseum deltager.
Selveste Julemanden har også lovet at komme, og biblioteksjulemusikanten glæder sig til at synge julesange sammen med jer.
Julemandens værksted er for familier, og aktiviteterne egner sig til børn i alderen 3-15 år.
Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.
Tid: Lørdag den 26. november 2022 kl. 10.00-13.00
Sted: Randers Bibliotek, Stemannsgade 2, 8900 Randers C