Juleklip for voksne

Torsdag d. 12. december kl. 16.00-18.00 på Randers Bibliotek Øst

Vær med når julehyggen breder sig med juleklip og kaffe.

"Juletræet med sin pynt venter på, vi får begyndt," begynder Mogens Lorentzen sin juletræssang fra 1939.

Der inviteres til julerier og julepynt i det lille bibliotek. Der er mulighed for at klippe og klistre den herligste julepynt af papir m.v.

"Når de mange fine ting hænger roligt rundt omkring, og når alle lys er tændt, og her lugter brunt og brændt," høres julesnakken, mens kaffen og teen står dampende i kander ved siden af æbleskiverne.

Arrangementet er gratis.